Mobilguide gør det nemmere at være turist i Danmark

null

De to danske virksomheder Airluggage og DigitalGuest går nu sammen med det erklærede mål at gøre Danmark til en endnu bedre oplevelse for de mange millioner udenlandske gæster, der besøger landet hvert år. Dels skal de besøgende ikke selv bære deres kufferter mere, og dels får alle gæster en personlig mobilguide til lokale aktiviteter og fordele. 

Flere end 50 hoteller i København og forskellige krydstogtskibe tilbyder allerede Airluggage-transport af baggage til og fra lufthavnen, og flere og flere hoteller opdaterer ifølge DigitalGuest deres gæster digitalt om hotelfaciliteter, praktiske informationer, kulturliv med mere via firmaets online hotelguide.

"Vi kommunikerer allerede til de mange hotelgæster, og derfor giver det god mening at tilbyde endnu en service, der kan gøre livet nemmere for gæsten. Samarbejdet betyder, at gæsten nemt og hurtigt kan booke transport af sin baggage til hotellet direkte fra sin smartphone, og vi er allerede i gang på det første hotel i København", siger direktør i DigitalGuest, Christian Markedal.

Samarbejdet omfatter i første omgang Danmark, men begge virksomheder har ambitioner om en ekspansion på det europæiske marked.

"For os betyder det, at vi kan nå ud til endnu flere gæster, og med den positive feedback, vi har fået indtil nu, ser vi frem til at kunne tilbyde transport af bagage til endnu flere gæster i København og omegn", slutter Niclas Persson, der er direktør i Airluggage.

Foto: Pressefoto/ DigitalGuest

Lagt på is

Hun oplyser, at de konti, der nu bliver slettet af følger-statistikkerne, ikke nødvendigvis er spambots. For de bliver ifølge Vijaya Gadde oftest opdaget og blokeret automatisk af Twitters overvågnings-teknologi. Der er derimod tale om konti, som er kommet i søgelyset på grund af mistænkelige aktiviteter, såsom en pludselig strøm af tweets eller masseudsendelse af vildledende links.

I disse tilfælde har Twitter kontaktet ejeren af kontoen for at høre, om den eventuelt er blevet hacket eller lignende, og melder ejeren ikke tilbage med et tilfredsstillende svar, bliver kontoen låst. På den måde Twitter har gennem flere år lagt mistænkelige konti på is, så der ikke kunne udsendes tweets fra dem – men indtil nu har de altså stadig talt med som følgere af andre brugere.

Foto: Pixabay